3 brancher internettet har revolutioneret

  Skrevet af: Redaktionen     13-12-2018     Skrevet i: Diverse

Business

Den digitale flodbølge har igennem årene revolutioneret den ene branche efter den anden gennem en tiltrængt digitalisering og fokus på at optimere ældgamle og ineffektive processer, der har kunnet gøres smartere, billigere eller hurtigere.

Her i artiklen har vi samlet tre eksempler på brancher, som har fået et spark af internettet og gennemgået markante ændringer på baggrund heraf. Har du et godt eksempel, du vil dele? Smid en kommentar nedenfor.

Lånemarkedet er eksploderet – på godt og ondt

Mange forbinder stadig det at låne penge med et smut i banken, hvor rådgiveren vejleder og svarer på spørgsmål ift., hvorvidt det er muligt at få finansieret et køb af villa eller Volvo. Sådan er det dog i et stort omfang ikke længere. Selvom banker stadig står for en betydelig del af alle udlån, og realkreditinstitutter fortsat har monopol på den billige realkredit, har det mere generelle lånemarked oplevet en kæmpe udvikling, som er drevet af digitalisering og decentralisering.

Internettet har gjort det muligt for nye udbydere at møve sig ind på markedet og tilkæmpe sig en plads, hvilket har resulteret i en benhård konkurrence, hvor kun de stærkeste overlever. Det er på den ene side rigtig godt for forbrugerne, som får bedre vilkår og priser. På den anden side kan det være svært at gennemskue de mange nye lånetyper. Digitaliseringen af lån må dog siges at være mestendels positiv – markedet har blot tilpasset sig en efterspørgsel. 

Fastfoodbranchen bliver aldrig den samme igen

Det er formentlig de færreste, som ikke har prøvet at bestille mad via Hungry eller Just Eat, som er de to store platforme herhjemme. Nu er det ikke længere nødvendigt at slå op i den store, gule telefonbog for at finde lokale pizzeriaer og spørge dem om menuen, hvor du ender med pizza nummer ni, der ikke var med skinke alligevel.

Fastfoodbranchen har modsat lånemarkedet, hvor der er sket en decentralisering, samlet alle oplysninger, forbrugeren har brug for ét sted, så kunderne ikke skal bruge tid på først at finde lokale muligheder og derefter oplysninger om åbningstider, udbringning og menu. Det har gjort det nemmere for hr. og fru Danmark at bestille og betale, og selvom restauranterne er nødt til at betale til platformene for den service, er det trods alt billigere end at skulle udvikle et alternativ på egen hånd og bære den risiko, der følger med.

Rejser er blevet digitale

Hvem ringer op til et rejsebureau for at høre om mulighederne for at rejse til Mallorca i uge 32? Der er nok stadigvæk nogle få, som benytter sig af denne løsning, men langt størstedelen af os undersøger mulighederne på egen hånd via internettet.

Det kan være igennem rejseportaler som Momondo eller bureauernes egne hjemmesider. Det er nemt, uforpligtende og bekvemt – vi kan gøre det, når vi har tid og ikke i forretningernes åbningstider. Her er det også muligt at læse om de forskellige hoteller, strandforholdene, offentlig transport mv. Rejser er blevet digitale. De starter i hvert fald på www.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *