Affiliate-marketing er overalt

affiliate marketing

  Skrevet af: Redaktionen     25-06-2017     Skrevet i: Diverse

Ønsker du at starte en god forretning, kan det være en rigtig fin idé at kigge på affiliate marketing.

Emnet har traditionelt ikke været specielt omtalt eller, for den sags skyld, specielt stort i Danmark generelt. Alligevel er rigtigt mange affiliate-websites de sidste 3-5 år dukket op, uden at du har lagt mærke til det. Nogle mere tydelige i deres adfærd end andre.

Det er et marked, hvor rigtigt mange er ved at sætte sig, men samtidig en genial indgangsvinkel, til rigtig mange brancher, som endnu ikke er blevet erobret affiliate-mæssigt. I de fleste tilfælde, kræver det blot to ting:

  1. En stærk platform.
  2. Et stærkt forhandler / kundenetværk.

Jeg vil herunder give en række eksempler på, hvordan diverse koncepter har gjort livet nemmere for forbrugerne og skabt en god forretning udelukkende på baggrund af formidlingen.

Det er Win-Win og virkelig smart.

Prisvejledning

Den nemme udgave, og det simple affiliate-sites gerne bygges op omkring, er prisvejledning. I denne kategori møder du alt fra sider om meget specifikke emner til meget brede sites.

De meget specifikke sider er gerne bygget op om et emne, hvor partner-netværk som Partner-Ads, Adservice og andre har samlet en god bunke partnere. Dette gør oprettelsen en hel del lettere.

De oprettede sider er af varierende kvalitet, men afhængigt af niche, lykkes det rent faktisk i nogle tilfælde, at skabe ret lækre sider for brugeren, som er troværdige og vitterligt forsøger at levere det bedst mulige produkt til brugeren.

… Andre går blot direkte efter højeste profit.

På den anden side af hegnet findes de meget brede prissammenlignings-sites, hvoraf blandt andet Pricerunner og Kelkoo, er iblandt de mest populære. På disse sider leveres en værdi til brugeren, i form af den bedste pris på markedet. I hvert fald fra de shops, som er en del af netværket.

Du vil ikke være den sidste

Specielt det som Pricerunner har opnået, er ret imponerende. I rigtig mange nicher, har de nemlig præsteret at skabe en effekt, hvor det næsten er nødvendigt for forhandlerne at være med i samarbejdet.

Dette betyder, helt konkret, at virksomheder der ønsker at være synlige på hele markedet, er tvunget til at betale Pricerunner, for at levere den service, som de gør. Det er til brugernes gavn, men på samme tid virkelig snedigt fra Pricerunners side.

Blomsterforretninger

Det akkurat samme er sket indenfor blomsterverdenen. Her har Interflora og Eurofloristen altid været på toppen, men i årenes løb, er det at sende blomster også rykket over på nyere, lignende koncepter som Bloomit og Flowr.

Så til trods for, at mange hundrede blomsterforretninger er en del af de to førstnævnte, virker det altså ikke til at markedet har lagt sig – tvært imod.

Der er kamp om muligheden for at eksponere blomsterforretningerne, og dette kan i sidste ende gå hen og gavne blomsterforretningerne, såfremt pris stille og roligt går hen og bliver en faktor.

Din lokale pizzamand

Din lokale pizzamand er med stor sandsynlighed også en affiliate-partner. Dette på websitet Hungry.dk eller Just-Eat.

Disse to online platforme, har præsteret at skabe en bedre mulighed for private, når det kommer til at bestille take-out, så hurtigt som overhovedet muligt.

Det er et spændende marked, og med Hungry.dk som værende en del af det, er det samtidig et område, hvor prisen bliver presset. Dermed kommer konkurrencen i sidste ende pizzamændene til gode.

Tøj

På affiliate-markedet for tøj, sidder Miinto på toppen af det danske marked. De så deres snit til at erobre det, og har rent faktisk præsteret at dække et hul ganske fornuftigt, hvormed mere end 2000 forhandlere nu har tilsluttet sig konceptet.

Tekstilbranchen er et område, hvor webshops er en vigtig faktor, men samtidig et sted, hvor de små aldrig rigtigt har været samle, sådan for alvor.

Dette har Miinto, i min optik, i høj grad lavet om på. Dermed er internethandelen nu, formodentlig, er en markant større indtægtskilde for de små forhandlere, hvor det før primært var store butikker og kæder, der var synlige.

Bonusklubber, konkurrencer og rabatkoder

Sidst, men absolut ikke mindst, byder det danske affiliate-marked på et utal af rabatklubber. Der er tale om et hav af rabatkodesider som: E-rabatkoder.dk, Shopsaver.dk, Rabatkongen.dk og mange flere.

De er stort set alle sammen bygget op om samme koncept, men har skaffet sig en solid trafikbase igennem Google, Sociale medier og deslige og har dermed dannet grundlag for et meget nemt konstrueret affiliate-site.

Derudover findes en lang række cashback-sider og andre former for bonusklubber samt konkurrencesider, som tilbyder dig et eller andet ekstra som forbruger.

På den ene sider gør de gavn for brugeren, der gør købet – på den anden side, er de blot endnu en udgift for forhandleren, hvormed gennemsnitsprisen for produkter presses op.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af disse eksempler på affiliate-koncepter til noget.

Måske bliver det dig, der skaber den næste (forholdsvist) simple platform, hvor alle i din niche bare må og skal være med. Det er i hvert fald ikke den dårligste idé at have, og et af de eksperimenter, der på kryds af brancher har vist sig at skabe stor succes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *