Danskerne er vilde med 112 nyheder på nettet
Det varierer, hvad danskerne har lyst til at læse om, når de sidder med computeren eller mobilen, men 112-artikler holder aldrig op med at vække interesse. Nyheder om kriminalitet hitter stort på nettet – både de lokale og nationale af slagsen.
Hvis der er noget, der er sikkert i en ellers omskiftelig og forvirrende nyhedsstrøm, så er det, at historier om lokal og national kriminalitet i Danmark altid er et hit. Om det gælder et røveri i Brugsen eller nyt i sagen om den drabssigtede Peter Madsen, så er læsernes interesse altid lige stor.
Dagens.dk sørger af samme årsag for at overvåge politiets arbejde for at kunne levere de mest opsigtsvækkende og væsentlige 112-historier hver eneste dag, så læserne kan holde sig opdateret i små og store sager om kriminalitet. Det gælder både de sager, som berører borgernes nære hverdag som tricktyverier og svindel i nabolaget, men også de større sager, som hele befolkningen er optaget af – for eksempel ubådssagen fra København med Peter Madsen.
Netmediet leverer gedigne lokale krimhistorier om indbrud, tricktyverier, færdselskontroller, svindel og vold og dækker samtidig de 112-nyheder, som har bredere relevans. Det landsdækkende netmedie skriver således også om mord, bande- og rockerkonflikter og kriminaltet, som trækker tråde til udlandet. Det kan være sager om pædofiliringe, narkokriminalitet og skattesvindel.
Men det er ikke kun 112-historier, som har noget med Danmark at gøre, som læserne er vilde med. Historier om kriminalitet, vold og drab i udlandet har også altid vakt stor interesse blandt de danske nyhedsforbrugere. Dagens.dk har således skrevet utallige historier om britiske Madeleine McCann, der forsvandt på mystisk vis som fireårig på en ferie i Portugal med sine forældre, ligesom at historier om mærkelige eller særligt bestialske mord, der foregår i udlandet, altid skaber stort engagement på sociale medier.
Dagens.dk har for eksempel fået masser af opmærksomhed for internationale krimhistorier som ‘Mor fra helvede: Anklaget for at have bagt sine to børn i ovnen’ og ‘Uhyggelig episode fanget af overvågning: Her bliver lille pige kidnappet ved højlys dag’.
Dagens har desuden succes med at skrive efterlysninger af forsvundne personer. Det sker stort set hver uge, at en dansker forsvinder sporløst, og at politiet i den forbindelse må efterlyse vedkommende med billede og et signalement. Disse efterlysninger er det danske netmedie hurtig til at bringe, så læsere på især Facebook kan dele artiklerne, hvilket øger chancen for at få den forsvundne personen hjem igen.
Mange læsere er desuden interesserede i at læse advarsler fra myndighederne. Dagens.dk har skrevet mange historier om, at eksperter, myndigheder og andre relevante kilder advarer mod et produkt eller et konkret svindelnummer. For eksempel ‘Advarsel: Hvis denne mand spørger efter Louise, skal du straks ringe efter politiet’ og ‘Advarsel til forældre: Syg ‘leg’ på Facebook får teenagere til at forsvinde’.
Uanset sted og emne er det sikkert, at danskerne er vilde med 112 nyheder.



