Derfor bør du overveje et DAM system i virksomheden

  Skrevet af: Redaktionen     08-10-2021     Skrevet i: Diverse

Verden har næppe været mere digitaliseret end tilfældet er i 2021. Corona pandemien har medført, at tusindvis af offentlig og privat ansatte har måttet tage plads på hjemmekontoret, frem for at møde ind på arbejdspladsen. Selvom kollegaer og medarbejdere i løbet af de sidste mange måneder har været fysisk adskilt, har behovet for at kunne samarbejde været intakt. I de fleste organisationer, er det strengt nødvendigt at kunne dele eksempelvis dokumenter og viden internt – og det er her et DAM system bliver relevant.

I dette indlæg, kan du blive en smule klogere på hvad et DAM system er, hvad systemet kan og hvorfor det kan skabe værdi for mange virksomheder.

God læselyst!

Hvad er et DAM system?

DAM er en forkortelse af Digital Asset Management, og er en type software, som tillader virksomheder at lagre alle digitale filer et og samme sted. Dette kan gøre livet nemmere for virksomhedens ansatte såvel som partnere og kunder.

Systemet gør processen med både at dele, finde og ikke mindst organisere digitaler filer nemmere, hvilket i sidste ende kan resultere i, at færre effektive arbejdstimer går tabt.

Funktioner i et DAM system

Selvom en Google Drive eller en Dropbox konto øjensynligt vil række for nogle virksomheder,  kan disse løsninger hurtigt blive uoverskuelige og tilmed blive utilstrækkelige hvad angår plads. Det kan være svært, at sige præcist hvornår det kan svare sig, at investere i et DAM system. For langt de fleste virksomheder er en fildatabase et absolut must have, og et Digital Asset Management System vil derfor være relevant for de fleste organisationer.

Der er mange funktioner i et DAM system. Vi giver dig her tre af de mest essentielle,

Administrere tilladelser

Som administrator kan du skræddersy tilladelser og rettigheder til hver enkelt person i og omkring organisationen. Dette kan tilmed gøres helt ned på filniveau. Derfor vil der ikke være problemer i, at lagre filer der vedrører kunder eller leverandører, og filer der skal bruges af virksomhedens ansatte, i det samme system.

Metadata

Som vi kender det fra søgemaskiner som Google og Bing, kan du i et DAM system lave unikke beskrivelser af mapper eller filer. Dette gør det nemt, at fremsøge præcis den fil eller mappe der ledes efter.

Integreret publiceringsfunktion

Mange DAM systemer kan integreres med de sociale medier, og andre platforme hvor det er relevant at kunne publicere billeder, videoer mv. Dette gør processen med, at udgive indhold på eksempelvis Facebook enklere.

Hvilke filtyper kan lagres i et DAM system?

Der er ingen grænser, hvor hvilke typer af filer du kan uploade til et Digital Asset Management system. Mange virksomheder har i dag behov for både at lagre og dele video- billede- og lydfiler på tværs af organisationen, foruden gængse filformater som eksempelvis .docx, .xlsx, PDF og HTML.

Kort fortalt, så gør et DAM system altså arbejdet med filer mere enkelt. Systemet er til for at spare tid, i en verden hvor tid kan være en knap ressource og koste mange penge for virksomheder.

Ønsker du, at blive endnu klogere, så kan du her læse meget mere om fordelene ved et DAM system.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *