Derfor er det stadig relevant at lære internettets grundlæggende sprog

  Skrevet af: Redaktionen     10-04-2019     Skrevet i: Guides

internettets sprog

De fleste af os bruger en hel del tid på internettet. Især for den yngre generation, som er vokset op med internettet, er det en selvfølgelighed, at det er så stor en del af vores liv. Derfor er der heller ikke mange, der stiller sig kritiske over for internettets eksistens eller sætter sig ind i, hvordan det egentlig fungerer, og det er en skam. Vi kigger nærmere på internettets grundlæggende sprog her.

Hvad er internettets sprog?

Alle hjemmesider består i bund og grund af HTML-koder og CSS-koder. HTML er et struktursprog, mens CSS er et layoutsprog. Det er så at sige HTML-koderne, der bestemmer, hvilket indhold der er på en hjemmeside, mens CSS-koderne bestemmer, hvordan indholdet bliver præsenteret.

I dag vælger mange at benytte et såkaldt CMS-program til at opbygge deres hjemmesider i, her kan man f.eks. nævne WordPress. CMS står for Content Management System, og det er et program, der gør det nemt og ligetil at sætte en hjemmeside op. Det gælder imidlertid, at et CMS-program også benytter sig af HTML og CSS. Det vil sige, at hvis du vil have fuldkommen kontrol over din hjemmeside, så er det fortsat en fordel at kende til HTML og CSS. På den måde får du nemlig bedre forudsætninger for at tilpasse din hjemmeside, og du får endnu flere muligheder, end dit CMS-program giver dig.

Hvorfor skal jeg kunne internettets sprog?

Ud over at et kendskab til HTML og CSS giver dig mulighed for at kunne kode dine egne hjemmesider, gør det også, at du kan færdes mere sikkert på nettet. Når du surfer online, kan du ende mange forskellige mere eller mindre sikre steder, og har du en grundlæggende forståelse for, hvordan internettet fungerer, kan du i højere grad gå uden om de mindre sikre hjemmesider.

Hvis du gerne vil øge din online sikkerhed, kan det altså være en klar fordel at kende til HTML og CSS. Dermed forstår du, hvordan internettet er bygget op og fungerer, og det kan være med til at øge din IT-sikkerhed. Jo bredere et kendskab du har til et givent område, des sikrere og smartere kan du færdes der. Det gælder ude i den virkelige verden, og det gælder altså også på nettet.

Sådan lærer du internettets sprog

HTML og CSS er alt sammen blot koder. Der er faste ”formler” for, hvordan forskellige ting skrives og sættes op. Kender du disse, kan du kode dine egne hjemmesider eller forstå koderne fra andres hjemmesider.

Det handler altså blot om at sætte dig ind i disse to forskellige sprog, hvis du vil være fuldkommen skarp på internettet. Du kan lære både HTML og CSS ganske nemt, hvis du eksempelvis besøger HTML.dk, hvor du finder guides til begge dele. Derefter handler det blot om at lege med det og at teste de forskellige ting og funktioner af. Begge dele er nye sprog ligesom et hvilket som helst andet nyt sprog, men når først du kender dem, er det let som en leg både at kode og at afkode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *