En troværdig mobil-side er uundværlig på din webshop

mobil

  Skrevet af: Redaktionen     21-04-2018     Skrevet i: Diverse

I dag handler mere end halvdelen af alle de danske forbrugere fra deres telefon. Det fortæller DIBS’ nye rapport over dansk E-handel. At handle over telefonen kan for nogle virke meget fjernt, hvor det for andre ligger helt naturligt. Men som beskrevet handler over halvdelen af de danske forbrugere via deres telefon i dag.

Der kommer samtidig flere og flere muligheder for at få en nemmere hverdag fra telefonen. Det er muligt at bestille stort set alting fra ens telefon.

Når det kommer til at være webshopejer og drive en webshop med en høj daglig volumen af trafik, så skal der være styr på de vigtigeste elementer i et responsive setup. Det er altså ikke nok blot at købe et færdiglavet tema, der eftersigende skulle være responsive – og dog. Delvist kan det godt være. Men det er bare enormt vigtigt, at det bliver gennemgået fra A-Z af andre brugere end webshopejer selv – for man kan nemt stirre sig blind.

Spørg ind til venner og familie om de kunne finde på at handle på hjemmesiden fra telefonen, og hvis bare enkelte ud af de adspurgte siger ”nej” er det vigtigt at handle. Du kan f.eks. give dem 2-sekunders testen. Den går i sin meget simple form ud på, at du stikker dem din telefon og får dem til at besøge dit website. Men inden de besøger shoppen, så skal du få dem til at være opmærksom på om de som førstegangsbesøgende ville kunne se hvad der bliver solgt (enten i form af produkter eller kategorier) og om de ville føle sig tryg nok til at videregive deres kreditkortoplysninger – altså inden for de første 2 sekunder. Siger de ”nej” til en af tingene, så skal du i gang omgående!

De siger ”nej” – hvad gør jeg?

Oplever du, at en del af dine udvalgte ikke ville bestille fra din webshop via telefonen, så kan det bl.a. være en god idé, at fremhæve dine USP’er tydeligt above the fold fra mobil-siden. Men hvad er en USP og hvad betyder above the fold?

En USP er et ”Unique selling point” der f.eks. kunne være ”Gratis levering”, ”Prisgaranti” eller andet. Elementer der skal være above the folk betyder, at det skal kunne ses før scroll. Altså hvis der bliver snakket om, at kunden altid skal kunne se der er gratis levering, kan det f.eks. placeres i en top-bar, fordi den altid vil være above the fold.

Når du har fundet frem til et par gode USP’er, så skal du rent praktisk få dem designet og udviklet ind på din webshop. Har du selv erfaring med Photoshop, så kan det være en god løsning, at elementerne til webshoppen designes deri, hvorefter en erfaren udvikler kan findes billigt på UpWork (bare husk at vær’ kritisk herinde).

Vis gode produktanmeldelser frem

Når du har gjort et godt stykke arbejde for at få dine USP’er above the fold, så skal du begynde, at kigge på hvorvidt du kan flette dine gode anmeldelser af webshoppen ind på webshoppen. En af de meget gængse metoder, at fremvise sine anmeldelser på er, at man (antaget Shopify-webshopejer, læs mere om Shopify) henter app’en ”Product Reviews” eller andet hvis ikke Shopify-webshopejer.

Med sådan en app er det nemlig muligt for brugerne at anmelde de specifikke produkter, der skal være med til at give noget social proof, da det oftest hæver konverteringen på webshoppen, hvis brugerne kan se andre brugere er glade for produkterne. Du kan sikkert selv spejle dig i det. Hvis et produkt er anmeldt af 38 brugere med en gns. vurdering på 4.8/5.0, så er du sandsynligvis overbevist om produktet lever op til forventninger, så derfor er dette element en vigtig brik i konverteringsoptimeringen af din webshop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *