Hvad er en fast IP-adresse?

FAQ svar
Hvad er en fast IP-adresse?
Maria Jespersen

  Skrevet af: Maria Jespersen     04-07-2023     Skrevet i: FAQ

En læser har sendt os følgende spørgsmål:

Hvad er en fast IP-adresse?

Vores redaktør Maria Jespersen givet nedenstående svar:

Godt spørgsmål, og det er faktisk specielt relevant, hvis du er selvstændig eller arbejder med IT hjemmefra. Lad mig forklare, hvad en fast IP er 🙂

Hvad er en fast IP-adresse?

En fast IP-adresse er en unik identifikation til din enhed, når du er forbundet til internettet. Forestil dig, at internettet er som en storby, og hver enhed, der er tilsluttet, har brug for en adresse, så det kan blive fundet. Ligesom du har brug for en adresse for at modtage post.

Normalt får du en dynamisk IP-adresse, når du logger på internettet. Det betyder, at hver gang du opretter forbindelse, bliver du tildelt en ny IP-adresse. Det er ligesom at flytte rundt i byen og ændre adresse hver gang. Men med en fast IP-adresse forbliver din adresse den samme, hver gang du logger på internettet.

Hvad kan du bruge en fast IP-adresse til?

En fast IP-adresse kan være nyttig af mange grunde. Lad mig give dig et par eksempler:

  • Ekstern adgang: Hvis du ønsker at få adgang til din computer eller dit hjemmeovervågningssystem eksternt, kan du bruge en fast IP-adresse. Dette giver dig mulighed for at styre dine enheder, selv når du ikke er hjemme. Man kalder det typisk for “Fjernadgang” eller i windows “Fjernskrivebord”.
  • Sikkerhed: Hvis du ønsker at øge sikkerheden på dit netværk, kan en fast IP-adresse hjælpe dig. Du kan implementere forskellige sikkerhedsforanstaltninger, da du ved, at din adresse forbliver den samme.
  • Adgang til andres systemer: Hvis du arbejder med andre eksterne systemer, kan det i nogle tilfælde kræve at din IP er “whitelisted”, hvilket betyder, at din IP er godkendt til at bruge et bestemt system. Det kan f.eks. være et ERP-system eller en backend på en hjemmeside. Har du ikke en fast IP kan du ikke blive whitelistet, da din IP hele tiden skifter, og du dermed skal hen og have whitelistet en ny IP hele tiden. I disse tilfælde, hvor du arbejder med ekstern systemer, giver en fast IP rigtig god mening.

Forhåbentlig har jeg gjort det klart for dig, hvad en fast IP-adresse er, og hvorfor den kan være nyttig. Hvis du vil finde den billigste internetudbyder, kan du besøge vores side om det billigste internet . Det er et sted, hvor du kan sammenligne og finde det bedste internet til dine behov samt læse mere om, hvilke udbydere der rent faktisk tilbyder en fast IP.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *