Sådan får du internet på rejsen
Skrevet af: Redaktionen 30-07-2018 Skrevet i: Guides

Internet er blevet en uhyre vigtig del af vores hverdag. Den daglige rutine er blevet afhængig af den – og det stopper en rejse os ikke for. Folk skal kontaktes, mails skal læses, Google Maps skal bruges til at guide vejen og så meget andet.
Her i artiklen vil vi gå mere i dybden med internet i udlandet og hvordan, du lettest får adgang til den, når du er afsted.
Mange lande har fået bedre internet
Ligesom der er sket en stor udvikling indenfor internethastighed i Danmark, er det ligeligt sket i udlandet – med stor succes rigtig mange steder. Så i dag vil der oftest ikke være store problemer, når du rejser i udlandet. Især Asien har oppet sig rigtig meget på fronten.
Så du skal ikke være utryg for at rejse til udlandet og gøre brug af et lokalt SIM-kort for at få adgang til data.
Roaming
Det er muligt med dataroaming i udlandet. Hvis du rejser i EU, er du så heldig, at du kan bruge dataroaming til samme pris som herhjemme i Danmark. Dog oftest med en lavere datamængde end din normale plan. Rejser du udenfor EU, kan du typisk stadig anvende dataroaming, men prisen pr. MB vil afhænge af landet, du befinder dig i.
WiFi
WiFi kan du efterhånden finde overalt, hvor befolkningstallet er af en vis mængde. En del storbyer er begynd at tilbyde offentlig WiFi – dog mere svingende resultater. Derudover finder du typisk WiFi i en del forskellige butikker, restauranter og andre lignende steder. Du kan være helt sikker på, at der er WiFi på den lokale Starbucks.
Taletidskort
Hvis du ikke har mulighed for at få WiFi eller roaming er for dyrt, kan du med fordel købe et taletidskort. Disse fås med forskellige abonnementer og pris der matcher. Så det er rigtig let for dig at finde den perfekte pakke, hvis du f.eks. ved, at du ikke kommer til at ringe særlig meget, kan du med fordel vælge et taletidskort med en større datamængde.
Det skal naturligvis nævnes, at kvaliteten på disse forbindelser er svingende. Er du heldig, kan du sagtens streame på din enhed – men befinder du dig et sted, der ikke er voldsomt befolket, kan du risikere, at mail er det eneste, du kan tjekke med din internethastighed.
Internetsikkerhed på rejsen
Når du rejser er internetsikkerhed også et emne, du bør have i overvejelserne. Sørg for at deaktivere alle fildelingsprogrammer, når du er afsted. Derudover bør du undgå at tilgå steder, der opbevarer dine personfølsomme data – det vil sige tjenester som netbank, e-boks og lignende steder.
Sørg desuden for at logge ud, hvis du anvender offentlige computere på destinationen. Derudover anbefaler vi stærkt, at du ændrer din adgangskode, skulle du logge ind på en offentlig pc.
Men som så meget andet, kommer du langt med sund fornuft.
Artiklen er skrevet i samarbejde med RejseGear.dk