Sørg for at komme med på fiber-bølgen

Danskernes medie- og tv-vaner ændrer sig med drastisk i disse år. Særligt de yngre generationer cutter de traditionelle tv-pakker til fordel for streamingservices såsom Netflix og HBO Max eller online medier som Youtube, hvilket bl.a. har betydet at landets største tv-distributør, Yousee, nu har mindre end én mio kunder, hvilket er en nedgang på 30-40% på få år. Fælles for de unges nye medievaner er, at de alle foregår online og ofte med brugergenereret indhold.
En lynhurtig internetforbindelse er derfor blevet vigtigere og vigtigere i de seneste år. Lægger man hertil en øget grad af hjemmearbejde til (en trend skabt af corona) har man nu i langt højere grad behov for hurtigt internet. Af samme årsag kæmper de store infrastrukturspillere med TDC Net og Norlys i front for at lægge netop deres fiberkabler ud til så mange husstande som muligt, så de kan levere kablerne til de fremtidige hurtige bredbåndsforbindelser.
Få lagt en gratis fiberforbindelse
Som boligejer kan man i disse år nyde godt af den benhårde konkurrence mellem fiberselskaberne. Modsat tidligere tilbyder selskaberne gratis gravning og tilslutning til deres fibernetværk – noget som tidligere kunne koste op til titusindvis af kroner. Det er dog ikke alle, der vælger at tilmelde sig dette, selvom de får tilbuddet af fiberselskaberne, hvilket kan vise sig at være en meget dyr fornøjelse. Givet det stadig større fremtidige behov for stabilit og lynhurtigt internet, kan de let risikere at deres bolig bliver mindre værd. Det svarer lidt til at sælge en bolig med en ødelagt rude; prisen for en ny rude trækkes fra boligens pris.
Har man som boligejer ikke nået at melde sig til, kan man med fordel tilmelde sig alligevel, da priserne på installeringen er lavere end ellers grundet den hårde konkurrence på markedet. Samtidig får man også glæde af at få fiberbredbånd installeret i hjemmet. Har man ikke pengene, kan bør man overveje at se efter billige forbrugslån til at betale for installationen, da det er en god investering i boligens værdi.
I de kommende år vil man opleve en løbende afvikling af det gamle fastnet, ligesom det allerede er sket i Norge. Det betyder, at man om få år reelt ikke kan benytte sin gamle DSL / kobberforbindelse til internettet og derfor alligevel skal have lagt en nogle nye bredbåndskabler ind til sit hjem. Manglende handling og tilmelding til fibernettet udskyder derfor kun en uundgåelig beslutning til senere, hvor regningen kan og vil blive langt dyrere.
En lang række fordele ved fiberbredbånd
Der er en lang række fordele ved at få fiberbredbånd sammenlignet med de teknologier, vi hidtil har været vant til, uanset om man har en traditionel kobberforbindelse eller kan tage internet via kabeltv (såkaldt coax). Disse fordele bliver kun større fremover efterhånden som datamængderne stiger.
- Hurtigere download- og uploadhastighed: En af de mest åbenlyse fordele ved at få installeret hurtigt fiberbredbånd i ens bolig er, at det giver en meget hurtigere download- og uploadhastighed. Med en traditionel bredbåndsforbindelse (på DSL-teknologi) kan det tage flere minutter at downloade en større fil, mens det med fiberbredbånd kan klares på få sekunder. Samtidig har fiberforbindelser også lige stor download og uploadhastighed, så ens upload vil blive markant hurtigere, selvom man allerede har en hurtigt coax-forbindelse, hvilket gør upload af fx videoer og billeder væsentligt hurtigere.
- Bedre gamingoplevelse: Hurtigt fiberbredbånd kan også forbedre oplevelsen af online-spil. Med en højere internethastighed vil man opleve mindre lag og forsinkelse, hvilket kan være afgørende for at vinde i fx konkurrenceprægede spil. Det vil også forbedre multiplayer-oplevelsen, da man vil have en mere stabil og pålidelig forbindelse.
- Bedre forbindelse til flere enheder: Hurtigt fiberbredbånd kan også give en bedre forbindelse til flere enheder på samme tid. Hvis man fx har en familie med flere børn, som alle bruger internettet på deres enheder, kan det ofte føre til, at internethastigheden bliver langsommere. Med fiberbredbånd kan man få en højere hastighed og samtidig give en god forbindelse til flere enheder.
- Bedre kvalitet af streaming: Hvis man elsker at se film og tv-serier på streamingtjenester som fx Netflix, HBO Nordic eller Viaplay, vil man også nyde godt af hurtigt fiberbredbånd. Med en højere internethastighed vil man opleve en bedre kvalitet af streaming, da det vil føre til færre afbrydelser og bufferinger. Man kan derfor få en mere flydende og problemfri oplevelse af sin streaming.
Sørg derfor for at blive koblet på den fiber-bølge, der pt. ruller ind over landet, hvor de fleste store fiberselskaber nærmest faldbyder hinanden for at få lov til at lægge en fiber gratis ind til din bolig. Den mulighed kommer højst sandsynligt ikke igen.