Succes med SEO og Adwords: Målret dig
For større, etablerede virksomheder, er markedsføringen sjældent et problem. Spørgsmålet er ikke hvorvidt der skal ligges penge på bordet, men hvor de skal placeres.
… For unge iværksættere og nyopstartede virksomheder, er historien en noget anden.
Du har 1000 ting at gøre. Altså er det ikke en god idé at bruge 1000 timer på et søgeord, der ser stort ud, men i virkeligheden er næsten uopnåeligt og samtidig ikke giver specielt relevante brugere, målrettet lige akkurat den service du udbyder.
Kort og godt: SEO er for rigtigt mange en god investering, men vælger du for bredt eller uintelligent, ender du med en smule halvgod trafik, fremfor målrettede besøgende, der venter ”lige om hjørnet”.
Sigt efter det du er god til
Ønsker du at slippe for at arbejde forgæves og samtidig finde de søgeord, der rent faktisk skaber konverteringer?
Så skal du tænke som dine kunder.
Hvad er det dine kunder sætter pris på i din forretning? Og hvilket segment rammer du bedst?
”Billige + produkt” eller bare ”produkt” er to klassiske veje ind, men sælger du et produkt som hverken er billigt, traditionelt eller normalt købt online og er du samtidig i konkurrence med både Bilka, Føtex og Bauhaus, så bør du gentænke.
”Designer gummistøvler på nettet” er måske søgeordet, der rammer skaber størst sandsynlighed for salg og samtidig ikke har ret stor konkurrence.
For at opnå de bedste resultater, bør du gå på kompromis imellem dette og ”gummistøvler”, og finde frem til 2, 5 eller 10 søgeord og sætninger, som passer til lige akkurat det du sælger.
Du ender således formodentlig med både at have ”designer gummistøvler på nettet” og ”gummistøvler” med på din søgeordsliste og de bør også være en del af din landingpage:
Gå efter det lokale
Udover at udvælge de helt rigtige søgende, er det nemmeste trick i bogen, at udvælge søgeord og –fraser, som er målrettet dit nærområde. Dette kunne oplagt være ”keyword + din by”.
Ved at gøre dette har du mulighed for at tage en kamp om rangeringer med dit lokalområde, fremfor at inddrage hele landet. Derudover kan du, i langt de fleste tilfælde, optimere imod både dine almindelige/primære søgeord og et lokalt søgeord, på selvsamme side.
Mit bedste eksempel på dette er Soffie.dk.
Soffie Dance Studio er en danseskole i København og derfor meget låst fast på deres lokation. Ord som ”dans” og ”danseskole” som udgangspunkt udelukket.
Konkurrencen er ikke hård, men budgettet er lavt og udgangspunktet dårligt rent SEO-teknisk. Der er 70-100 konkurrenter på landsplan, og alle er relevante på søgeordene ovenfor – herudover kommer en række medier, eventsider med videre.
Men allerede ved at tilføje ”københavn” på begge termer, har vi reduceret til ca. 20 konkurrenter af rimelig styrke. Dette er til trods for, at termet har omkring 400 ekstremt relevante søgninger. Samtidig er relevansen højere, fordi danseskolen er placeret i København.
Vi nupper dette søgeord som primært fokus, og går videre.
Pardans København har omkring 100 søgende månedligt – til gengæld er konkurrencen reduceret til maks. 10 konkurrenter af rimelig styrke.
Disse bliver, fremfor en blandet forside, ledt til lige akkurat den service de efterlyser, og er dermed ekstremt relevante for Soffie.
Giver det noget?
En førsteplads på ”pardans København” er til at gå til, og estimeres normalt til at give cirka 30% af trafikken – altså 30 besøg månedligt.
Det skal nævnes, at en 8-10. plads, normalt estimeres til at give 2-4% af søgetrafikken.
Rammer du ikke top 10 på ”danseskole København”, får du næppe ret meget trafik – og den du gør, er mindre interessant, end trafikken fra ”pardans København”.
Kommer du i bunden af top 10, får du 8-16 besøg månedligt.
Altså er pardans København den store vinder. Men hvad gør du, når du rammer førstepladsen? Vil du først da (måske om 6 måneder?) gå i gang med optimeringen imod ”danseskole København”? Nej vel!
Du bør altså isolere din indsats for at ramme realistiske og relevante søgetermer, men ikke så meget, at du om et halvt år ingenting har at lave eller skal opbygge autoritet fra bunden, på en ny landingsside.
Endnu en case
Et ekstra interessant eksempel på lokale søgeord er Idrætsefterskolen Lægården. Her viser søgeord som ”efterskole” og ”idrætsefterskole” sig nemlig at rangere helt i top i Holstebro, hvor efterskolen ligger.
Dette skyldes stor optimering imod de pågældende byer og en fornuftig lokal SEO indsats. Så selvom du ikke får succes med din yndlingssøgeord over hele landet, kan det sagtens ske, at du ender med at ligge nummer 1 i din hjemby (hvor de mest relevante kunder bor) -> Google er nemlig i høj grad blevet dynamisk, når det kommer til søgeord, hvor geografien har en betydning.
Jeg vil henvise til denne, mildest talt, geniale guide til lokal SEO. Samtidig er der næsten altid noget at hente, ved at følge med på Moz-bloggens Lokal SEO afsnit.
Men titlen sagde jo Adwords?
Ja, det gjorde den.
Men i og med at ovenstående i praksis blot er en guide til konverteringsoptimering igennem valg af de helt rigtige søgeord, kan du trække det direkte fra din SEO-indsats ind i Adwords.
I Adwords har du blot den fordel, at du næsten uden arbejde får lov til at teste, om en 1. plads på ”designer gummistøvler på nettet”, ”gummistøvler” eller ”gummistøvler København”, rent faktisk ville give dig kroner på bundlinjen – før du bruger 100 timer på SEO-arbejdet.
Hvad du, udover valget af din målgruppe, kan gøre for at få succes ift. både SEO og Adwords, finder du masser af information om, overalt på nettet.
God fornøjelse!



