Tjek op på disse ting og få en bedre privatøkonomi

  Skrevet af: Redaktionen     25-03-2019     Skrevet i: Diverse

Hvem vil ikke gerne spare penge? Lige meget om du har problemer med at få det hele til at løbe rundt eller om du bare gerne vil have flere lommepenge til sjov og ballade, så kan du i denne artikel læse om tre områder, som kan danskere bør reflektere over, hvis de ønsker en bedre privatøkonomi.

Er det blevet tid til at du lægger dit lån om?

I Danmark og andre lande følger de fleste den samme proces, når det kommer til at låne penge. Først undersøger de mulighederne for forskellige lån, herefter skriver de under på lånet og det næste punkt handler om at kigge mod fremtiden og at kunne betale lånet tilbage. Det er de færreste, der overvejer at lægge lånet om, selv om vi tidligere har set eksempler på at boligejere potentielt kunne spare mere end 100.000 DKK ved at lægge sit lån om.

Find billigere internet

Et andet lignende eksempel er forbundet med internettet, som vi har i hjemmet. Når først vi har valgt en internetudbyder bliver der sjældent gjort noget ved sagen medmindre internettet ikke kører hurtigt nok eller at der er andre lignende komplikationer, som provokerer os til at kontakte vores udbyder og/eller at skifte over til et andet selskab.

Men i stedet for at vente til at dit internet ikke fungerer som det skal, kan du allerede nu lede efter en billigere internetudbyder eller fx sænke din hastighed, hvis du betaler for meget mere end du rent faktisk har brug for. Normalt kan du regne med at 20 Mbit/s er nok, hvis du bor alene.

Mister du penge på fitness?

Tidligere undersøgelser, fra blandt andet Kulturguiderne.dk, har vist at ca. 750.000 danskere er medlem af fitnesscentre, men det er langt fra alle sammen, der udnytter dette medlemskab. Faktisk antages det at 30 procent enten træner utroligt uregelmæssigt eller slet ikke kommer afsted.

Det vil sige at mindst 250.000 danskere smider penge ud ad vinduet hver måned. Det kan være alt fra 99 til 300 DKK om måneden alt efter hvor meget du betaler i fitness-abonnement og det bliver til et sted mellem 1200 og 3600 DKK om året.

Forestil dig et kærestepar, der begge betaler 300 DKK om måneden for fitness uden at komme afsted. Det bliver til 7200 DKK om året, som du næsten ville kunne bruge til betale en iPhone med eller tage af sted på en god ferie.

Regn derfor gerne ud hvor meget i bruger på fitness og om det kan betale sig at vedligeholde abonnementet. Selvom du træner lidt kan det være at du har bedre og billigere alternativer. Lad os sige at du betaler 300 DKK om måneden for fitness og kun kommer afsted fire gange. Det vil sige at du i princippet betaler 75 DKK hver gang du møder op i fitnesscentret. Her kan det måske betale sig at følge de seneste tendenser med at træne udendørs, som er helt gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *